Hej
For 3 1/2 år siden mistede jeg min mand, og mine 3 drenge deres far, i en ulykke. Det har selvfølgelig været en svær tid for os alle. Vi har haft samtaler hos en psykolog, og vi har fået en hverdag til at fungere.
Mit spørgsmål går på, at jeg nu har fundet en rigtig sød kæreste, som gerne vil mig – og også rigtig gerne drengene. 2 af drengene har accepteret, at min kæreste er en del af vores “familie” og tit er hos os. De synes alle 3, at min kæreste er rigtig sød, men en af drengene bliver ked af det og synes det føles mærkeligt i maven, når min kæreste er hos os.
Jeg har talt med min søn, og forklaret at jeg aldrig vil glemme hans far og at vi gerne må tale om ham. Og at vi ikke glemmer ham og altid vil elske ham. Jeg har forklaret min søn, at min nye kæreste ikke bliver hans nye “far”, men at min kæreste rigtig gerne vil være hans ven, og gerne vil hjælpe min søn med at få et godt liv.
Hvordan får jeg min søn til, at accepter min kæreste ?
Håber I kan give mig et rigtig godt råd, for jeg er vildt forelsket i min kæreste og vil nødig opgive vores forhold ???
Med venlig hilsen