Hej
Jeg har en datter på 3½ mdr., som ikke har gidet at spise mere end 2-5 min ad gangen den seneste måned.
Det er især om dagen, hun slet ikke vil spise, også inden hun skal have sin middagslur. Hvis jeg presser hende lidt til at blive ved mit bryst, bliver hun sur, så det lykkes meget sjældent at amme hende mere end 5 min.
Hun trives i dagstimerne og tager også et par gode lurer om dagen (2-2½ time). Hun har den seneste måned kun taget 500 gram på, hvorfor det er min store bekymring, at hun ikke får nok at spise. Hun blev født 4 kg, og spiste meget de første 2 måneder.
Tidligere har hun kunne sove 3 timer ad gangen om natten, men nu er hun oppe hver 2. time for at spise, dog kun i kort tid for derefter at sove igen. Derudover er hun meget ked af det 1-1½ time hver aften, lige inden hun falder i søvn, hvor vi ikke kan trøste hende.
Samtidig vil hun ikke lægges ned i sengen eller svøbes. Så hun vil helst falde i søvn i mine arme, og jeg kan ikke lægge hende, før der er gået mindst 40 min., ellers vågner hun.
Jeg vil lige kort beskrive min dagligdag med hende i håb om, at i måske kunne komme med råd om, hvad der kan ændres:
Kl. 8-9 vågner hun, prøver at give hende mad, derefter lege med hende.
kl. 10-10.30: formiddagslur, sover min. 2 timer, sommetider 3 timer.
kl. 13 -13.30: vågner, sjatspiser, leger/gymnastik.
kl. 15-15.30: eftermiddagslur – ca. 1½- 2 timer.
kl. 17-18: vågner, sjatspiser igen og hygger.
kl. 19.30: powernab på en ½-40 min i mine arme.
kl. 20.30-21: leger lidt, her er hun meget aktiv/livlig og pludrer meget.
kl. 21.30: prøver at putte hende ved, at hun skal spise uden for meget snak og lys. Her går det dog oftest galt. Hun bliver hidsig og græder non stop i min. 1 time. Fra at hun er vildt glad og livlig hopper, går det pludselig over i, at hun er vildt ked af det.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, og kan mærke jeg bliver mere og mere stresset over det, hvilket jo heller ikke er godt – for det kan hun vel mærke?!
Jeg har også lidt mistanke om, at hun har ondt i maven, da hun prutter meget, netop når hun får sin “grædetur”. Kan det skyldes, at hun sjatspiser så meget, så hun ikke får noget af den fede mælk?
Hendes afføring er grønlig et par gange om dagen.
Min mand mener at hun får disse “ture”, fordi jeg konstant har aftaler og sjælden er hjemme alene med hende og hun derfor ikke får ro pga. alle de nye mennesker/indtryk – kan det påvirke en baby så meget?
Jeg har prøvet at malke ud, så hun kan få mælk via flasken, med det vil hun heller ikke. Jeg håber I kan komme med nogle gode råd til, hvad der kan gøres, så hun spiser mere og sover længere tid.
Med venlig hilsen