Kære fapanel.
Vi har en skøn glad dreng på 17 mdr. Som bare sover så dårligt om natten og vi har derfor brug for jeres hjælp med gode råd.
Egentlig sov vores søn igennem da han var 3 mdr. (6 timer i træk uden mad, 00-06)
Og fortsatte den gode søvn rytme indtil opstart i vuggestue, hvorefter det kan tælles på hænderne hvor mange gange han har sovet uden at vågne.
Pt. så ser hans dags rytme således ud:
6.30 vågner
7 morgenmad , havregrød
9 frugt/brød (i vuggestuen)
11.30 – 13.30 sover middags lur
14 frugt/brød vuggestue
16 bolle/smootie
17.30 aftensmad
19 natgrød/havregrød
19.30 puttes
Når vi putter til natten, så er det med en fast rutine og han vinker selv til den af os der ikke putter og vi siger Godnat og bliver lagt på eget værelse. Og han siger selv aahhh og putter sig i dynen. Vi synger en lille sang og masserer benene for at han kan finde ro. Vi går ud mens vi siger godnat – hvilket oftest tager 10 min, og han sover med det samme.
Nogle gange ligger han og pludre inden han falder i søvn – dog periodevis vil han gerne have, vi bliver lidt længere og det gør vi så og går først, når han er faldet helt til ro.
Så sover han til Ca. 1 tiden. Og så kører det ellers med gråd hver time ca. Og kl. 4 ca. står han op i sengen og kalder på os. Han falder først til ro, når vi tager ham ind i vores seng, hvor han på 5 sek. falder i søvn. (Dette er først lige startet Ca. 14 dage siden).
Ellers kan vi afhjælpe opvågningerne med at give en sut i hånden, og så kan vi liste ud. Dog er vi nødsaget til at liste ud, for hører han os, græder han.
Og så sker det, at han en nat hver 14 dag, sover uden at vågne før ved 5 tiden, hvor han vil ind til os.
Vi har prøvet alverdens ting, såsom:
At vente med at gå derind og give sut også bliver ved med at små pive…
At lægge en million sutter ned til ham.
At lægge den samme bamse til ham hver aften.
At side hos ham ved sengen om natten med en hånd på maven.
De slemme nætter, hvor han virker ulykkelig, virker det som mareridt. Disse er først startet for 1 uge siden- før det var det “kun” små piveri, hvor han skulle have sut eller en hånd på maven.
Håber i har nogle gode råd til bedre nætter for os alle 3.
Mvh.