Til fagpanel
Jeg har nogle spørgsmål vedr. min datter på 20 måneder. Hun har på mange måder været en nem pige, som er glad og trives, men hun er også en pige med temperament og en stædighed lidt ude over det sædvanlige.
Hvis andre børn skriger i 10 min for at få deres vilje eller når de får nej, før de giver op, så skriger min datter i minimum dobbelt så lang tid;-)
Vores problemer drejer sig om søvn. Hun har altid haft et mindre søvnbehov end andre børn i hendes aldersgruppe. Hun har tidligere sovet fint om natten, men middagslurerne har været korte. I en længere periode indtil hun kom i vuggestue sov hun kun 1/2 time af gangen.
Men i takt med hendes udvikling er hun begyndt at vågne mere om natten, oftest omkring kl. 3 og de sidste 3-5 måneder har hun stået op kl. 5. For nogle uger siden var hun begyndt at sove til kl. 6, nogle dage, men en omgang forkølelse med feber har brudt dette og nu er hun tilbage til at vågne kl. 5 og vågne midt på natten, selvom forkølelsen er væk nu.
Vi har stort set ingen problemer med at lægge hende om aftenen. Hun kommer i seng omkring kl. 20.00. Vi har et fast soveritual og nogle dage kan vi gå ud med det samme og andre dage sidder vi i rummet i 5- 15 min og så sover hun. Det har vi det ok med.
Problemet er, når hun vågner om natten eller tidligt på morgenen. I starten forsøgte vi at få hende til at sove igen i egen seng, men efter et stykke tid opgav vi det, fordi det efterhånden tog længere og længere tid. Til sidst kunne hun skrige og skrige i vilden sky i op til en time. Det var umuligt på nogen måde at aflede hende, hun vil ikke være oppe hos os, hun ormede rundt skrigende til, vi var nød til at sætte hende ned.
Kun hvis vi går rundt med hende i vores arme holder hun op med at skrige, men det synes vi, er en rigtig dårlig ide. Dels kan vi ikke gå rundt med hende hele natten, dels er jeg gravid igen (28 uger henne) og har haft lidt problemer med mit bækken og skal derfor passe lidt på med at løfte. Derfor vil vi helst vænne hende af med det.
Enden på det hele blev, at vi tog hende ind i vores seng og det gik godt i et stykke tid, men så begyndte hun at skrige og skrige tilsvarende, når vi ville have hende til at sove hos os. Vi har prøvet at være bestemte og sige, nu skal du sove slut og efterhånden er skrigeriet gået fra at stå på i op til en time til 5-10 min og så falder hun i urolig søvn.
Nogle gange vil hun kun ligge i benenden af vores seng, andre gang ligger hun så tæt op af os som overhovedet mulig, nærmest klistret til os. Resultatet af det er, at vi ikke får sovet ret meget efter kl. 3 på de nætter og min datter virker heller ikke altid udhvilet.
Lidt det samme sker ofte om morgenen, når hun vågner ca. kl. 5.15. Hun skriger og skriger i op til 1/2 time og vi kan ikke aflede hende. Vi vil meget gerne sidde med hende, hvis hun har brug for at vågne langsomt, men hun vil kun have, at vi går rundt med hende, ellers skriger hun. Vi har også nogle gange forsøgt bare at lade hende ligge og skrige, men det har ikke rigtig gjort nogen forskel og fordi det står på så længe, går det os lidt på nerverne og desuden er vi lidt i tvivl om, det er det rigtig at gøre?
Min mand bliver ved med at sige at det IKKE er normalt, at hun kan blive ved med at skrige fuldstændig hysterisk i så lang tid. Jeg synes ikke, vi har været eftergivende overfor hende. Vi har forsøgt på at give hende nogle kærlige faste rammer. Er det normalt for børn på hendes alder?
Har I nogle gode råd til hvordan vi takler hendes voldsomme skrigeri. Det samme voldsomme og langvarige skrigeri opstår også i dagtiden, når hun får et nej eller indimellem tilsyneladende uden grund. Vi kan ihvert fald ikke umiddelbart finde årsagen udover, at hun må være frustreret over et eller andet.
Jeg kan lige tilføje at min datter fornyeligt med hjælp fra en fysioterapeut i vuggestuen har fået konstateret, at hun har sanseintegrations vanskeligheder også kaldet taktil skyhed dvs. at hende følesans på nogen områder er lidt oversensitiv og det har gjort, at hun trækker sig lidt fra de andre børn i vuggestuen, når de kommer for tæt på. Vi er lige begyndt på børste terapi og er blevet mere opmærksomme på at udfordre hende motorisk i håb om, at det kan hjælpe hende til, at kunne være med i de andres børns lege. (paralllellege)
Med venlig hilsen
