Hej
Vi har en pige på knap 5 mdr, som ikke vil være alene med far og storebror.
Hun vil kun have mig, men når jeg er her, er hun helt vildt glad for både far og storebror. Jeg vil gerne dyrke sport igen, men hun begynder at skrige, 20 minutter efter jeg er gået.
Hun kører sig selv derop, hvor hun ikke kan falde til ro igen, før jeg har gået med hende lidt. Om morgenen når jeg går i børnehave med den store og hun er hjemme hos far, er der ingenting.
Det virker som om, at det er om eftermiddagen og især om aftenen det er galt.
Hun bliver ammet og jeg er alene med børnene om natten, da far arbejder. Hvad kan vi gøre, så jeg kan komme lidt ud af huset igen?