Hej Vibeke.
Jeg har en dreng på godt 6 uger. Han er det meste af dagen en nem dreng som kun græder, hvis han er sulten vil have kontakt eller andet basalt behov. Han er en meget sulten/suttelystig dreng som spiser hver 2-3 time døgnet rundt og nogle gange oftere både dag og nat.
Han har i løbet af de sidste uger været MEGET urolig om aftenen. Han skiger i flere timer, og vi kan næsten ikke trøste ham. I starten var det kun engang imellem, de fleste aftener kunne vi putte ham ved ni tiden uden de store problemer, men for 14 dage siden begyndte der at være flere dage i træk hvor han græd fra ca 20-23, altid lige omkring når han skulle puttes.
Den sidste uge har det så været hver evig eneste aften og det er ved at være ret hårdt, da det er så hjerteskærende når ens lille barn græder og ikke kan trøstes.
Vi har fundet ud af, at det hjælper at køre med ham i barnevognen, så falder han i søvn, men vågner ofte igen når vi kommer hjem med ham, selvom vi lader ham ligge i vognen ude i gangen (Vi har en voksi pose, som vi bare binder lidt op, så han ikke får det for varmt indenfor). Når først han er faldet rigtig til ro ved 23 tiden er der ikke noget resten af natten.
Han vågner ca 3-4 gange og spiser som han plejer. Har snakket med min sundhedsplejerske om det, som undersøgte ham og syntes han havde lidt skæv ryg, så har været ved kiropraktor og ganske rigtigt havde han noget i klemme mellem skulderbladene som er blevet sat på plads. Vi troede umiddelbart at det var derfor, og at det så ville stoppe, men det er præcis det samme som før.
I dag har vi både været til fødselsdag og barnedåb, hvor folk selvfølgelig gerne vil snakke med ham og med det samme vi kom hjem gik han igang (to timer tidligere end normalt) og faldt lidt til ro, da vi gik med ham svøbt ind og vi tænker derfor, at det nok er oversimulering.
Så derfor har jeg et par spørgsmål:
Hvorfor er det hver aften og på samme tidspunkt, også dage, hvor vi umiddelbart bare er hjemme og slappe af(Vi giver ham ikke legetøj eller andre ting der forstyrrer ham)?
Er det normalt, at et barn de første uger ikke bliver så nemt overstimuleret men pludselig vender og bliver meget nemt overstimuleret?
Er det sandsynligt at det bare er en periode han skal igennem, eller skal vi regne med at han altid vil være et barn der nemt bliver overstimuleret?
Hvad kan vi gøre for at hjælpe ham? Skal vi helt lade være med at lade folk holde/snakke med ham inkl bedsteforældre og familie?
Håber på svar, der kan hjælpe os ti at få nogle lidt mere rolige aftener.
På forhånd tak.