Hej
Vi har en søn, der netop er blevet 3 mdr.
Efter fødslen havde vi lidt startproblemer med amning m.m., hvorfor vi ikke var opmærksomme på, at vores søn havde en favoritside (hans højre side).
Vi har, siden han var ca. 1 måned gammel, gået til kiropraktor med ham, og vi er netop blevet afsluttet derfra. Han er blevet rigtig god til at dreje hovedet til begge sider, men hans kranium er blevet skævt.
Vi (især moderen) er efterhånden ved at være ret desperate for at få rettet op på skævheden, og har efterhånden prøvet en del. Han har længe været god til at lægge på maven og løfte hovedet, men de seneste ca. 14 dage har han ikke gidet – kan det være, fordi han er blevet løsnet helt op, så han må “starte forfra”?
Vi fortsætter dog med at lægge ham på maven mange gange dagligt og tager ham op, når han begynder at græde (som hjælp har vi en Lamaze-orm, som vi nogle gange ligger under brystkassen). Vi lægger ham også på siden (venstre side – for at rette kraniet).
Vi har ligeledes prøvet “Hjertepuden”, men den blev hurtig smidt ud, da han blev svag i nakkemusklerne.
Har også forsøgt med en sammenrullet stofble mellem rygrad og skulder, så han kigger mod venstre.
Vi bærer ham ofte på armen og i bæresele, så hovedet aflastes mest muligt.
Har du yderligere råd og/eller ideer til hjælpemidler??
Håber du kan hjælpe!!
Med venlig hilsen