Hej
Jeg har en dejlig datter på 3 mdr.
Jeg har virkelig problemer med at få hende lagt til hendes lure om dagen uden skrig og skrål. Jeg er så bange for at give hende dårlige vaner, og jeg føler slet ikke, at den nuværende situation er holdbar i længden.
Hun sover for det meste rigtig godt om natten ofte imellem 5-7 timer i streg før hun vågner og skal have mad. Men selve putningen er altid en udfordring, og vi er ALTID nødt til at gå rundt og vugge hende i armene før hun falder til ro og oftest skal vi gøre dette af 2-3 omgange før hun overgiver sig fuldstændig.
Om dagen er det endnu en kamp. Hun starter altid med at græde, når vi putter hende i barnevognen. Nogle gange kan jeg godt lægge hende uden gråd, men hun falder aldrig i søvn uden at jeg har været nødsaget til at tage hende op og vugge hende i armene. Hun græder virkelig meget og jeg har forsøgt at lade hende græde lidt, mens jeg lægger en hånd på hendes bryst eller vugger barnevognen. Men lige lidt hjælper det!
Jeg får hende altid til at falde i søvn i armene, men det tager ofte 30-45 min hvor jeg må frem og tilbage, fordi hun vågner igen hele tiden, når jeg har lagt hende og er gået ind. Jeg har forsøgt at køre med barnevognen, men det gør bestemt ikke sagen bedre.
Når hun endelig overgiver sig, kan hun godt tage 1,5-3 timer oftest ikke mere end 2 timer. Men jeg ved aldrig, om hun vågner igen efter 30 min til 1 time, og så starter showet forfra hvor jeg må tage hende op og vugge hende. Hun bliver altid puttet i voksi-pose, og jeg tager altid hele voksien op, så hun stadig er puttet i den.
Håber virkelig I har et godt råd, for det kan ikke blive ved sådan her og alle jeg kender (mødregruppe) kan bare lægge deres børn ud eller gå en tur med barnevognen. Og jeg ville sådan ønske, at det ikke skulle være så hårdt.
Håber på hjælp
Kærligt