Hej Bente.
Prøvede at se, om der var et svar som matchede mit spørgsmål, men ikke helt… Valgte at melde mig ind.
Vores datter er 3 år og 2 mdr. Hun har indtil hun var 1½ år haft store søvnproblemer, måske pga. væske på ørene (som nu er væk).
Hun har i ½ år sovet rigtig godt, 11 – 12 timer om natten, ingen middagslur. Det har været luksus at opleve. I sidste uge startede så problematikken, at hun ikke ville i seng, og hun græder hjerteskærende. Vi går frem og tilbage til værelset og siger “godnat, nu skal du sove” Hun er træt og falder ofte i søvn efter 15 min. ved 19.30 tiden.
Så er hun, i samme periode, begyndt at vågne midt om natten hvor hun vil ind i vores seng, men der har vi sagt nej, da jeg ikke får sovet, hvis hun ligger ved siden af. Så vi bruger en halv time på at følge tilbage til værelset og hendes seng, trøste og gå igen, hvorefter hun sover.
Jeg er gravid og skal føde om 5 uger,- har det noget med problematikken at gøre, at hun er lidt utryg nu? Hun er en pige med stort behov for tryghed og et stort temperament.
Når jeg nu er i gang med at spørge, må jeg også lige vende den problematik vi har at hver morgen (det sidste ½ år.) siger hun: “Jeg vil ikke i mellemgruppen”. Hun er svær at aflevere, hænger rundt om halsen på mig. Men pædagogerne siger at hun hygger sig..
Min mand har nemmere ved at aflevere end mig. Er det ligeledes, “noget hun bare siger”, da det er hyggeligt at være hjemme.
Vi er begge frustrerede over denne ændring af søvnen, men er det bare en periode de små pus skal igennem?