Hej Bøgeskov
Nu kender jeg jo ikke, lydstyrken du taler om, - men den kan meget vel være for høj.
Børns hørelse udvikler sig fra tidligt i fosterstadiet. Først når din søn er 2 år, vil hans hørelse være færdigudviklet, så det er vigtigt, at passe godt på ørerne/hørelsen i denne alder (-og selvfølgelig i alle aldre).
Udsættelse for høje lyde kan give høreskader. Jo højere lydene er og jo længere han udsættes for lydene, jo større er sandsynligheden for, at han får høreskader. De små fimrehår i øret, som er med til at bringe lyden til hjernen, skades af længerevarende høje lyde. Populært sagt, så blæses de omkuld.
Så overvej om du kan placere ham i et mere roligt lokale fx med en babyalarm, eller giv ham høreværn på.
God fornøjelse med træningen.
Mange hilsner
Vibeke Samberg
Sundhedsplejerske, cand.scient.soc.