Hej Hannah.
Tak for roserne – det er dejligt at vide, at du kan bruge de svar, som vi giver.
Det er altid en stor omvæltning for både forældre og barn, når man flytter. Det giver en periode med utryghed, hvor dit barn har reaktioner, som du ikke har set før. Og samtidig udvikler din søn sig også, og det betyder at du ser nye sider af han og ”fremmede” reaktioner.
Det lyder til at din søn er ved at falde godt til i sin nye institution, så måske er det på tide at han også sover til middag der, og får frugt sammen med de andre børn (eller hvad der nu skal ske). Måske forskubber den tid du henter ham på hans søvn, så han sover for lidt, bliver pylret og overtræt, men kan alligevel ikke sove mere.
At han er glad for sin far og gerne vil have ”ham” i stedet for dig, det synes jeg faktisk lyder rigtig dejligt. Det er jo ikke fordi han ikke kan lide dig (det er nok sådan, du føler det), men han ville bare ønske at far var hjemme, hvilket han desværre ikke er… I kan måske prøve at ”lede efter ham” – kigge hvor han plejer at være, ”men far er der ikke”... Hvis du kan få et par billeder af din mand på arbejdet, så kan I kigge på dem, og snakke om at han laver noget andet og kommer snart hjem igen.
Børn i jeres søns alder er følelsesmæssigt knyttet til både far og mor, og han viser, at ville altså ønske, at I var der begge to.
Det er også typisk for jeres søns udviklingstrin, at han viser, hvad han har lyst til, og hvad han ikke har lyst til. Om han fx vil have tøj på eller ikke. Du kan forsøge dig med at sige: ”Så finder du skoene, hvor mon de er henne? (Og så finder I dem sammen). Skal du have højre sko eller venstre sko på først (du kan evt. pege). Og så bestemmer han sig for fx den højre sko først, så bliver det den, han får på.
Det lyder dejligt at synge for ham, mens I tager tøjet på. Om Ikke så længe så kan han måske selv begynde at tage noget af tøjet på selv, og finde glæde i at ”Jeg kan selv!”
Hans reaktion kan som sagt også være lidt utryghed opstået i kølvandet på flytningen… Det er ikke til at afgøre. Uanset hvad, så vil jeg tro at det aftager, når I kommer ind i normal gænge igen, og han er længere tid i sin institution og har en normal rytme der.
Jeg håber, at du har fået ideer til at komme videre med det hele.
Bedste hilsner
Else Guldager
Sundhedsplejerske ph.d.
Sundhedsplejersken.dk
