Hej Allan og Pernille
Der er ingen tvivl om, at Carl-Emil har et godt temperament og det er en udfordring for de fleste, at blive forældre til et barn med sådan et temperament.
Når børn har temperamentsudbrud, så er det også et udtryk for, at de er frustrerede. Denne frustration bunder ofte i, at barnet ikke helt forstår, hvad der sker. Det er ikke ualmindeligt, at børn i 3-års alderen har de raseriudbrud, som I beskriver. Der sker meget omkring dem og de er i fuld gang med at lære, hvordan tingene hænger sammen, hvad man må og hvad man ikke må. Hvor meget kan de selv bestemme og hvor meget bestemmer andre? – og hvor meget bestemmer ens forældre?
Når Carl-Emil får raserianfald, så må I forsøge at tackle det på forskellige måder. Der er ikke en enkelt måde, som I kan anvende hver gang.
I fortæller, at I prøver via dialog at snakke ham til ro. Hvis man er meget ophidset, så kan det være svært at lægge ører til lange dialoger. Så måske skal I meget enkelt og præcist tale til ham i disse situationer.
Når han er rasende, så fortæl ham, kort og enkelt, stille og roligt, at I godt kan se, at han er gal/vred/skuffet, at han gerne vil xxxx, men han får ikke xxx/ han må ikke xxx, og sådan er det.
Børn med meget temperament er også viljestærke børn. At have en stærk vilje ligger der også en kæmpe drivkraft i. En drivkraft, der kan bruges positivt, fx når der skal tilegnes ny viden.
Når I siger nej/nægter ham noget, så skal I udstråle, at I ikke er i tvivl, om den beslutning I har taget. Og I skal samtidig være parat til trøste ham, når han bliver gal og frustreres, så kan han nogle gange have brug for at rase ud, men værd parat til at trøste ham med kram og kærlige ord efterfølgende.
I må tydeligt sige, at I ikke vil have, at han bider og lignende. Når han gør det, så sig tydeligt fra, sig nej, og flyt ham evt. væk fra det sted, hvor det sker.
Din bekymring for at tage ham med ud og handle, handler vel om, hvad siger de andre i butikken til hans udbrud. Det er ofte frygten for deres kommentarer, som de fleste forældre til temperamentsfulde børn frygter. Men hvis du beslutter dig for, at deres mening er af mindre betydning, så kan det måske gøre det lettere?
Og måske skal I kun tage ham med ud og handle, når I begge kan deltage? Så kan I aftale, hvem der tager sig af Carl-Emil, hvis han får et raserianfald og evt. kan gå ud af butikken med ham og hvem af jer, der roligt handler videre.
Ang. hans manglende interesse for at bruge toilet, smide bleen, etc. så lad tiden arbejde lidt for jer. Om nogle måneder bliver det sommer og han kan rende uden ble og det vil helt sikkert gøre ham mere interesseret.
Held og lykke med det hele.
Mange hilsner
Vibeke Samberg
Sundhedsplejerske, cand.scient.soc.