Hej M
Tllykke med sønnen.
Små børn skal man altid lægge på ryggen og ligger man barnet på et fladt underlag (direkte på madrassen), så er det sjældent, at det lykkes dem at vende sig om, - men det kan naturligvis ske.
Når han er så aktiv, så undlad at lægge ham på dynen, men læg ham direkte på madrassen og put ham under dynen i stedet.
Hvis I lægger ham med dynen op under hans arme, kan han let blive for kold. Han vil formentlig ikke brokke sig, hvis han bliver for kold, men han vil bruge mange kalorier på at holde varmen, så han vil ikke tage så meget på i vægt, som han har brug for.
Mange hilsner
Vibeke Samberg
Sundhedsplejerske, cand.scient.soc.