Hej sundhedsplejersken.dk
Som far har jeg stået for at putte Noah, siden han kom over i sin egen seng. Noah har de første 19 måneder sovet i soveværelset, hvor han selv er kravlet op i sin seng. Jeg har sagt godnat og lagt mig i vores seng ved siden af og tysset lidt på Noah og ellers “bare” være til stede, til Noah efter ca 15-25 min. er faldet i dyb søvn uden gråd. Noah er nu kommet ind på sit eget værelse, hvor jeg har kørt samme “ritual” uden de store “problemer”.
Nu her i påsken har vi “mor og far” besluttet, at Noah selv skal falde i søvn efter at have fået en godnat histore (dette også set i lyset af, at mor også skal kunne putte Noah uden at han – som vi ellers har oplevet – laver sjov og narrestreger med mor!!). Men nu er der sket det, at Noah efter godnathistorien begynder at græde, og så snart far er ude af værelset, kommer Noah skrigende hen og åbner døren – dette gentager sig så i 2½ time i nu 4 dage uden tegn på “forståelse” fra Noahs side.
Noah bruger meget energi på, når han ligger i sengen, at se om far er i værelset, og er jeg ikke det, så skriger Noah op og kommer ud af værelset. Far putter ham så igen og lader
ham lige falde til ro – men når far så går ud, så starter gråden straks, og Noah nkommer ud igen. Ud over dette, er “problemet/udfordringen” nu også den, at Noah vågner om natten – hvor vi tidligere kunne trøste ham og lægge ham tilbage i hans seng – så gentager historien sig med, at Noah holder øje med, om far går ud, og så skriger han op. Løsningen har pt. været efter de ca 2½ time, at far blíver i værelset indtil Noah falder i søvne efter 10 min snøften, men det er “jo ikke meningen” – hvad kan vi gøre???
Venlig hilsen
Ansa