Hej Sundhedsplejersken.
Håber I kan hjælpe mig og min dreng lidt videre med vores putte udfordringer!
Min dreng er nu 14 måneder, han er født knap 4 uger for tidligt da han var for lille og han er stadig en bette en. Vi har stort set altid haft udfordringer med søvnen, både om dagen og om natten, og han har i lange perioder kun villet sove i mine arme. Han er en glad dreng, er i trivsel, og godt i gang i dagplejen, hvor han er rigtigt glad for at være. Han kan ikke kravle eller gå, men møver sig frem på måsen. Han sover fint i barnevognen om dagen, dog af varierende længde, og skal helst lige trilles lidt i vognen, men falder hurtigt i søvn der.
Om natten sover han ved mig (jeg er alene med ham), og indtil nu er han blevet vugget i søvn i mine arme, hvorefter jeg lægger ham ned og han sover videre. Han vågner ofte et par gange om aftenen, og så snart han kommer op i mine arme, falder han i søvn med det samme. Det fungerer som sådan rigtigt fint med samsovning for os, vi får begge sovet og han er tryg.
Nu er han så begyndt selv at kunne sætte sig op, og det øger selvfølgelig risikoen for, at han møver hen til kanten af sengen og falder ud. Da jeg er alene med ham, er det samtidigt nødvendigt at han skal passes af bedsteforældre/moster om aftenen og om natten. Vores samsovning gør det lidt udfordrende for dem at passe ham, det er dog indtil videre gået ok.
Jeg vil rigtigt gerne, at han skal lære at falde i søvn selv og også gerne i sin egen seng. Han har aldrig sovet i sin seng, da han var helt spæd sov han i liften, men har ellers altid sovet ved mig. Så det vil være et kæmpe skridt for ham at skulle over i sin egen seng OG falde i søvn selv. Jeg har forsøgt mange gange, men hver gang har han været så ulykkelig og nærmest helt panikslagen, hver gang han er blevet lagt i sengen. Han har generelt stort behov for tryghed og nærhed, og det er jo det jeg har forsøgt at give ham, ved at vugge ham i søvn og lade ham sove ved mig.
Jeg synes dog, at det nu er ved at være tid til at han skal falde i søvn selv, også da jeg tænker at hans opvågninger om aftenen måske skyldes, at han bliver forskrækket over at ligge alene, når han nu faldt i søvn i mine arme. Det vil også være praktisk, at det er i egen seng, selvom jeg samtidig er nervøs for at tage trygheden fra ham.
Mit spørgsmål er om jeg skal gøre det i et hug, eller om jeg skal gøre det i små steps? Og skal han blive ved med at sove hos mig? Og hvordan ser I, at skiftet kan foregå?
Mange spørgsmål; håber I kan hjælpe mig 🙂
Med venlig hilsen