Hej fagpanel
Vi er et forældre par med to dejlige drenge. Vi skriver, fordi vi har problemer med vores ældste dreng og toilet besøgene.
Han er 4 år og 5 måneder gammel. Vi begyndte først for alvor at træne med toilet besøgende da han var omkring de 3 år, for han har aldrig rigtig vist den store interesse for det.
I efteråret havde vi en rigtig god periode, hvor han praktisk talt ikke brugte ble her hjemme. I Børnehaven viste han ikke den store interesse for at komme på toilet, så der fik han ble på.
Men efter et par uger var det som om han gik flere skridt tilbage i hans udvikling, fra at kunne gå på toilet til at have en kamp om at få ham til at komme og sige, når han har lavet noget i hans ble. Han benægter og giver lillebroren skylden for at have skidt i hans ble.
Nu er vi dog kommet så langt, at han nogle gange kommer og siger, at han skal tisse eller lave pølser. Vi prøver på at få faste toilet tider, så det kan hjælpe ham med at få lavet ”stor” og tisset, men det sker under store protester af hyl og skældsord.
I børnehaven har de samme problem, her kommer han dog aldrig og siger, at skal tisse eller lave pølser. Han kommer heller ikke og siger til, hvis han lavet i bleen.
Vi tror ikke, det er fordi, han ikke kan mærke, at han skal på toilet, for vi er jo ude for, at han kommer og siger, at han skal på toilet. Hvad skal vi gøre for at hjælpe vores søn??
Venlig hilsen