Hej Else
Vi har en dreng på 6 mdr/korrigeret 4 mdr. Han har altid haft det svært med søvn, som jo er meget almindeligt for for tidligt fødte – vi har en dreng på 4 år, der er født 9 uger før tid, så vi var godt forberedt. Det er dog ikke selve søvnen – han sover ok når han er faldet fast i søvn, vågner 2-3 om natten for mad og sover 3 lure om dagen.
Det er ind-sovning eller putningen, der er en udfordring. På trods af at han er meget træt, oplever vi at han går i gang med at skrige så snart han opdager at det er sengetid – og det har været sådanne længe.
Da han var præmatur og op til 4 mdr, sad han hos mig i vikle størstedelen af dagen, også da han sov – på nær om natten. Jeg har aldrig kunne ligge ham i vågne tilstand og så han selv faldt i søvn – kun i barnevogn hvor han falder i søvn når vi går.
Han falder altid i søvn i mine arme og vågner ofte når han bliver lagt og igen efter præcis 1 time, hvor han skriger til jeg tager ham op. Han har været svøbt indtil for en uge siden, hvor jeg og min SHP blev enige om at ‘trappe’ ud da han er blevet så stor. Vi har prøvet snart alt vi kunne finde på; tændt lys, slukket lys(virker bedst da der ingen stimuli er), sidde et andet sted, slyngevugge(hvilke ikke duer da han lider af refluks), ændret stilling, musik…
Jeg ved simpelthen ikke hvad vi skal gøre. Vi kan ikke tage ud, da det er et mareridt hver gang han skal sove og når han endelig falder i søvn efter op til en times putning, så vågner han efter 1 time og skriger.
Hvad tænker du..???
På forhånd tak
/Rikke