Kære sundhedsplejersken
Vi er forældre til en pige, der bliver 5 år om 1 måneds tid.
Vi er i et stort dilemma, om vi bør foretage et børnehaveskift.
Vores datter blev tilbudt en børnehaveplads, da hun blev 3 år, i en institution vi ikke kendte, da vi lige var flyttet til området få måneder inden. Vi havde få dage til at takke ja og var jo nødsaget til det, da vi ellers ingen pasning havde. Det var et stort kulturskift for os, som forældre. Vi var rigtig glade for den vuggestue hun gik i og derfor er det nok sværere at skifte og i starten tænkte vi bare, at vi kok bare skulle lære den nye børnehave at kende og at vi nok bare havde været meget heldige med vuggestuen.
Vores datter har altid været en meget, meget glad pige, mere end normalt vil de fleste sige, og hun er meget åben overfor fremmede og skal nok altid finde ud af at få en god dag, så det gik nemt med indkøring i børnehaven men på over en periode på ca. 1 år fornemmede vi, at der var nogle kliker på stuen, og vi synes ikke stuens pædagoger var ordentlig opmærksomme på det.
Gennem nogle måneder fornemmede især jeg, når jeg afleverede vores datter, at der foregik noget mobning. Når jeg spurgte ind til hos pædagogerne om der var problemer, svarede de altid ‘nej, jeres datter leger med alle og alle kan lide hende’. selvom vi selv havde en lidt anden følelse. I sommers gik der så en gruppe piger ud pga. skift til skole og vores datter har så siden knyttet sig til 2 piger, og vi fornemmer hun har det bedre på det sociale plan nu, måske er det også hendes alder, der hjælper på det nu.
Desværre skal de 2 piger starte i skole i år og vil de kommende måneder gå ud. Samtidig har vi aldrig rigtig følt at pædagogikken er rigtig på stuen, og vi har erfaret de sidste mange måneder, at flere forældre har det på samme måde.
Vi oplever, at der ikke bliver talt med børnene på en ordenligt måde, der bliver råbt af pædagogerne, der bliver skabt en negativ stemning, børnene bliver ikke udfordret på deres niveauer, for det virker mest til at de bare skal have dagene til at gå