Hej!
Vores søn, der lige er blevet 3 år, er en glad og rask dreng. Han er startet i børnehave for ca 3 uger siden og klarer dette rigtig fint. De siger deroppe, at han virker til at være en tryg dreng, som hurtigt er faldet til deroppe.
Vores problem er, at han til tider “piver” meget. Specielt om eftermiddagen og specielt når jeg (mor) er i nærheden. Han vil hænge på mig hele tiden og skubber Far væk, hvis han forsøger at hjælpe ham eller andet.
Han har det også meget med at bide mig og dette er også specielt slemt på samme tidspunkter. Jeg tror selv, det er “kærligt” ment, men det gør altså meget ondt. Jeg forsøger at sige; “Nej, jeg vil ikke have du bider!” og sætter ham ned, men næste gang han kommer op, gør han det igen.
Jeg har et job med både dag-, aften- og weekendvagter, og det er specielt slemt det hele, når jeg lige har haft aftenvagt. Jeg forsøger at aflevere ham senere i børnehaven, de dage jeg har aftenvagt og holder ham hjemme af og til på mine fridage.
Der skal lige tilføjes, at vores søn sprogligt og socialt er lidt bag ud (iflg en Kuno Bells udarbejdet i vuggestuen).
Hvordan får vi han til ikke at “pive” hele tiden?
Hvad gør vi, så han ikke hele tiden afviser Far?
Specielt Far er ved at blive vanvittig af piveriet, og det ender ofte i, at han bliver irreteret og vi voksne kommer op at diskutere, da jeg føler, han mener, det er min skyld, at vores søn reagere sådan, da han jo aldrig reagerer sådan, når de er alene (og jeg på job).
Håber I har nogle redskaber, vi kan bruge for at løse dette.
MVH