Hej Birnah.
Marion har orlov, så det er Else, der svarer.
Børn i jeres datters alder er små vanemennesker. Og det har I helt sikkert også selv allerede erfaret. I forsøger jer frem med hvordan I bedste får hende til at sove, og så håber I på, at der ved jeres arbejdsomme indflydelse vil vokse sig til en god vane frem.
Søvneksperterne anbefaler, at selve sengelægningen ikke varer for længe (dvs. max ½ time). Så der er tid til meget uro, når der er 1 ½ time med historier, nusseri og lægge alting til rette af angst for, at hun ikke lægger sig til at sove.
Jeg kan foreslå, at I gør lidt flere forberedelser inden I begynder putningen. Et varmt bad og en gang rolig massage kan være en god hjælp til at drosle hende ned. Så er det nattøj på og en flaske med lun mælk. Til sidst evt. tandbørstning, hvis det er relevant og putte i sengen med en sovesang – og et godnatknus. Eventuelt kan I sætte lidt stille musik på, som hun kan lytte til, og så forlader den voksne værelset.
I skal have den holdning til den nye sovemåde, at hun selvfølgelig synes godt om det nye putteritual, og at både mor og far kan putte hende. I kan eventuelt lade far tage over med massage. varm mælk og blid musik, når hun skal sove. Af og til kan helt nye vaner give forbavselse og bare at acceptere tingenes tilstand, da rigtig meget er nyt.
Børn som er over 6 måneder er så store og velnærede, at de ikke længere behøver at få mad om natten. Så I kan med sindsro give hende vand, hvis hun vågner om natten, men gerne en flaske lige inden hun sover. Hvis hun holder meget af grød, kan det også gives lige inden sovetid. Det mætter dejligt og i lang tid…. Det kan faktisk også give bedre nattesøvn.
Jeg håber, at I har fået nye ideer, som forhåbentlig vil, give hele familien bedre nattesøvn.
Bedste hilsner
Else Guldager
Sundhedsplejerske ph.d.