Kære Berit
Jeg har brug for et godt råd da jeg føler vi står en lidt svær “kamp” om natten og om aften. Jeg prøver først at give dig et billede af ham og forløbet.
Vi har en rigtig dejlig dreng der bliver 4 til Jul. En glad dreng med masser af energi og stor nysgerrighed. Han er altid blevet beskrevet som en ualmindelig populær dreng både i vuggestue og børnehave. De andre børn søger ham, pædagogerne siger han er en god ven og ufattelig dygtig til at lege – både alene og med andre.
Han har dog problemer med, at han ikke lytter og hører hvad voksne siger, når der sker meget omkring ham. Og det gør der jo hele tiden i en børnehave. Det endte med at de sendte os til ørelægen, som kun kunne sige at han hørte perfekt.
Mine oplevelser er, at han tit bliver opslugt af verden. En snegl, en sten et andet barn og specielt barnets sindsstemning. Han observerer enorm intenst, hvad der sker omkring ham, og så er der ikke plads til andre informationer. Pædagogerne føler det som om han ikke føler informationerne vedkommer ham, så det går over hovedet på ham (dette er så et andet lille problem vi skal til møde i børnehaven om). Jeg føler nogen gange, han ikke har noget filter.
Er derfor også meget opmærksom på hvad han ser på ipad og i fjernsyn, for han bliver påvirket af det. Specielt følelsesmæssige dramaer, hvor der er en uretfærdighed har givet ham mareridt.
Han har aldrig sovet særlig godt og har svært ved at falde til ro og give slip. Han har en historie med mellemørsbetændelse og amstatisk bronkitis. Men har ellers altid generelt været urolig, natteskræk og mareridt. Været meget bange for at være alene og at sove alene.
Generelt har han altid været ualmindelig morsyg og haft en meget stærk separationsangst fra ca. 5 måneder og har det stadig til tider. Han er ikke bange for, jeg forsvinder – har bare stor behov for trygheden i at kunne søge mig, når der er behov for ro og trøst- Går derfor også helt spedalsk, når far skal putte. Selvom vi prøver at indføre, at far også kan putte og helst hver anden aften. For som jeg siger til vores søn, så vil far jo også enorm gerne putte og fortælle historie, og det er da syn han aldrig får lov …
Vi har gennem årene et par gange forsøgt at lære ham at falde i søvn selv. Men når han reagerede så voldsomt, at han fik problemer med at trække vejret af angst over, at vi forlader værelset, så har vi droppet det igen. På trods af at vi gør alt, hvad der står i bogen for at gøre det trygt.
De sidste par måneder har han ikke haft mareridt – vågner om natten, men det er mest trygheden han søger. Han kommer ind til os og vil sove i vores seng resten af natten. Hver nat. Har forsøgt med madras på gulvet, men det synes han var skræmmende. Min tanke var, at hvis det lykkedes os at lære ham at falde i søvn, uden at vi sad på hans værelse, ville han sikkert også stoppe med at komme ind til os om natten.
Vi har nu forsøgt i en uge at sidde ude i gangen, hvor han stadig kan se os. Altså rykke 4 meter længere væk fra sengen. De første aftner var virkelig med meget gråd og meget snak fra gangen til sengen. Han er enorm stresset over, om vi nu går. Hvis det så ikke er mig men far han kan se i gangen, går han total i panik og kan næsten ikke få luft af gråd.
Og her har jeg brug et godt råd. Gør vi det rigtige, og gør vi det rigtigt. hvor lang tid skal det tage for ham at blive rolig med, at han ikke kan se og røre os, når han falder i søvn men kun høre os ….
Ser frem til at høre fra dig.