Kære Else
Jeg skriver, da min hustru og jeg er desperate. Det er med garanti ikke første gang, du læser den sætning, og vores situation adskiller sig sikkert ikke særligt fra så mange andre familiers. Men som du skriver i din profil, så er børn individer med forskellige behov og historikker.
Vores søn kom til verden den 7. august 2014 i uge 32 +5 (terminsdato 27. September). Selvom han, som alle andre nyfødte, sov det meste af tiden i starten, viste der sig hurtigt et negativt søvnmønster, hvor sov enormt overfladisk, sov korte lure og havde enorme vanskeligheder ved at falde i søvn.
Den manglende vilje/evne til at søvn har imidlertid været skubbet i baggrunden af en tre-måneders periode med kolik, som havde sin afslutning i november engang. Indtil slutningen af november sov han i vores arme og i sengen med min hustru, mens jeg sov i stuen, så én af os havde overskud til dagens kampe, når han skulle lægges.
Ved kolikkens ophør i november, satte vi fokus vores søns uheldige søvnmønster, og vi har kæmpet hårdt for at bryde søvnritualerne, der var knyttet til vores arme og vores seng. Det er til dels lykkes os at bryde mønsteret. Vores søn bliver hver aften og ved sine lure i løbet af dagen (hvor han ikke er en tur i barnevognen) lagt i sin voksipose i sin seng, hvor han normalt falder i søvn indenfor 10-45 minutter. Der er som regel nogen gråd involveret, men det varierer en del.
Ovenstående har blot til formål at skitsere vores hverdag i grove træk. Den egentlige udfordring, vi oplever, opstår om natten, hvor vores søn tit kun sover en-to timer, før han vågner, og det med et skrig. Min hustru må amme ham, før han falder til ro og i søvn på ny.
Hvad kan vi gøre for at få længere tidsintervaller med søvn om natten?
De bedste hilsner