Hej
Vi er en lille familie bestående af mor, far og datter på 25 måneder. Vi var en glad familie, men for 5 måneder siden startede vores lille mareridt.
Vores datter besluttede, at søvn ikke skulle være en del af vores liv mere, og vi er nu på et punkt, hvor mor og far skændes, og hvor alle er så trætte af, at livet drejer sig om “overlevelse”.
Kort tidslinie:
1) Aug 09 – datter født ved keisersnit
2) Okt 09 – datter får “kolik”. Græder fra ca 19-01 hver dag/nat
3) Feb 09 – løsning på kolik findes (reaktion på mælktilskud)
4) Marts 09 – ca. april 11 – ganske god søvn. I starten (pga kolikperiode) sover datter hos mor/far og sover efterhånden igennem. Efterfølgende i egen seng og så på eget værelse.
Info: datter har aldrig brugt sut, men sover med flaske. Først medmælk, men nu vand m/lidt mælkepulver.
Vi ville stoppe dette, men pga den ekstremt dårlige søvn, så bruger hun stadig “sove-flaske”.
Øvrig viden: glad, sund pige. Motorisk meget stærk og stor mængde energi. Vellidt i vuggestue pga godt humør og stor livsglæde. Meget nysgerrig (måske for nysgerrig) og stor lyst til at lære. Taler, synger osv. Er meldt til gymnastik efter råd fra vuggestue pga motoriske styrke og energiniveau.
Vores verden nu: Fra den ene dag til den anden ville hun ikke være i egen seng. Skreg som besat, når vi forlod værelset. Lærte derefter at kravle ud af sengen og stod op 100 gange hver aften (start kl 19.30 og slut omkring 22-23 eller senere).
Vi fulgte hende retur igen og igen, men det hjalp ikke. Vi skar nu tremner af seng, så hun frit kunne komme ud/ind, så hun ikke følte sig fanget. Dette hjalp ikke på, at hun stod op. Nu prøvede vi at sidde derinde, men det tog timevis før hun ville sove. Vi forsøgte at køre hende træt og sove senere, men hjalp heller ikke. Nu prøvede vi at “skælde” a la “ind i seng NU”, dette endte i voldsom gråd og et barn der vågnede mange gange i løbet af natten grædende.
Så endte hun i vores seng igen med den ene af os, så den anden part kunne sove. Vi har opgivet eget værelse, da hun står op 5-10 gange HVER nat. Nu er virkeligheden et barn, som kæmper imod at sove.
Et barn som kun vil sove, hvis mor el. far er der. Mor og far som skiftevis trøster, råber, nusser, læser, synger osv.
Hun kæmper imod, med alt hun har og jo mere trætte/sure/kede af det bliver vi. Vi har ikke sovet sammen i 4 måneder nu. Vi er trætte og udkørte og temperamentet stiger i takt med trætheden. Hun kører rundt med os og vi er kørt fast! Hvordan ændrer vi dette mareridt?
Vores ønske:
At vores barn sover trygt/godt på eget værelse, og at vi kan begynde at sove igen selv, så vi får overskud og bliver glade forældre igen. Vi drømmer om fast søvnmønster ex 20-07 (og 1 times søvn i vuggestue).
Er vores ønske muligt? Og hvordan griber vi det an?
Jeg beder til, at I kan hjælpe, da jeg begynder at blive bange for, hvordan vi skal komne igennem det, og klare det som en samlet familie.
Tusind tak
Med venlig hilsen