Hej Jette.
Tak for din fine beskrivelse af en dejlig dreng på 19 måneder. Du har meget ret i at lige nu har han gang i masser af udvikling. Sprogligt og personlighedsmæssigt. Han kan og vil rigtig gerne mange ting selv. Og han er meget aktiv. Jeg kan forestille mig, at han eksperimenterer med alt hvad han kan komme af sted med.
Der er også nogle ting, som han endnu ikke er i stand til. Noget jeg tror I med fordel kan overveje betydningen af. Han kan nemlig endnu ikke kontrollere det, han har lyst til. Har han lyst til og impulser til at smide med maden. Og står den lige foran. Så er det det, han gør. I kan blive kede af det, forklare ham, at det må han ikke – eller at det vil I ikke have – I kan skælde ud, fjerne maden 100 gange osv. Men lige meget hjælper det. Hans selvkontrol er ikke udviklet endnu, så han smider med maden, når han får lyst til det.
Men I kan begynde at hjælpe ham med opøve selvkontrollen. I kan sørge for, at han kun har 1 – 2 stykker mad på tallerkenen, når han er ved at være mæt. I kan hjælpe ham med gaflen, så han selv kan tage maden. I kan tage om hans hånd, så han ikke kan kaste og samtidig ryste på hovedet for at vise, at det er nej og ’No go’. I kan tage tallerkenen væk, eller I kan sætte ham ned og sige, nu er det slut med maden ’Tak for mad’.
Børn skal være omkring 2 – 3 år før de har opøvet så meget kontrol over deres lyst til at gøre ting, at de kan styre impulserne og lade være. Fx med at tage ting, som I ikke vil have (fx fjernbetjeningen til fjernsynet, din mobiltelefon, de fine glas osv.). Jo større lysten er des mere selvkontrol kræver det af barnet. Når du selv er der, kan du ofte se, at barnet kigger prøvende på dig. ’Må jeg det her – er det ok?’. Her skal du ryste på hovedet for nej, så barnet ved, at det ikke skal. I begyndelsen gør barnet det alligevel.
Det er ikke for at afprøve dig eller være fræk. Det er simpelthen fordi selvkontrollen er for svagt udviklet endnu. Du må flytte tingen eller barnet et stykke tid endnu. Og dit barn vil sikkert reagere ved at blive ked af det og vred.
Og det der med samvittigheden og moralen, at mor og far bliver kede af det, hvis du smider med maden – det er børn ret gamle, før de for alvor forstår. Faktisk omkring 5 – 7 år. Så det ligger noget ud i fremtiden.
Han er glad for at være i vuggestuen. Og det er da virkelig dejligt. Jeg forstår godt at det skærer i moderhjertet, at han er så begejstret.
Samtidig oplever I sikkert også, at det er noget svært at finde på, hvordan der også kan være dejligt derhjemme. Og med jeres søn er der direkte og klar besked. Han er sur og hysterisk. Måske keder han sig og det er hans måde at udtrykke sig på?
For hvad kan I selv lave med en dreng på knapt to år? I kan pege i billedbøger, og ’læse dem’. Jeg tænker det vil være dejligt, fordi han er optaget af sproget lige nu. I kan synge sange med fagter til – fx ’Lille Peter Edderkop’ – ’Hjulene på bussen’ osv. I kan pege på kropsdele og fortælle hvad, de hedder.
Han kan også være aktivt med i hjemmet. Fx med at tage tøjet ud af vaskemaskinen eller opvaskemaskinen (hvis I har den slags). Han kan hjælpe med at skylle grønsager, med at støvsuge, med at dække bordet, når I skal spise osv. Det vil sikkert tage længere tid, men han vil elske aktiviteterne og at gøre noget sammen med jer.
Hvis han godt kan lide at være ude, så kan I tumle på græsset sammen, trille bold til hinanden osv. I kan også anskaffe jer et lille telt, hvor han kan sidde inde og opleve det sjove i, at han kan gå ind og ud.
I kan i det hele taget tænke over hvilke aktiviteter, som er sjove og udviklende for ham, og hvor I samtidig er med. Det kan også være at tage på ture, hvor I bor. Det kan bare være en gå-tur til en lokal legeplads. Eller det kan være at kigge på toge eller biler på steder, hvor der er mange af dem. Det er der mange små børn, der finder spændende.
Jeg håber, at I har fået ideer til at komme videre med det hele.
God vind med det hele.
Mange hilsner
Else Guldager