Kære sundhedsplejersken
Vi har en datter på 3,5 år, som startede i børnehave i april måned. Vores datter er en meget social, glad og hjælpsom pige, som har været god til at tage kontakt til andre børn og voksne. Det var heller intet problem at køre hende ind i den nye institution, hun synes bare det var spændende, at komme et sted, hvor der var store børn, for dem ser hun op til.
Efter der er sket et ryk her over sommeren, fornemmer jeg at min datter er kommet i en situation, hvor hun bliver holdt uden for af de større piger (på omkring 5 år). Det skal siges, at vores datter fylder rigtig meget personlighedsmæssigt og hun kræver rigtig meget opmærksomhed af alle omkring hende og det betyder også, at hun ofte “udstiller” sig selv lidt over for de andre, for at få deres opmærksomhed (hun viser, hvis hun har fået neglelak på eller hvis hun har fået nye sko osv. osv.).
De store piger virker på ingen måde begejstrede, når de ser vores datter om morgenen. Hun vil rigtig gerne sige hej, godmorgen eller endda give dem et kram men de afviser hende. Jeg hører dem også ofte sige ting som “ej hun må ikke være med, for hun ødelægger bare vores tegning”.
Jeg kan se på vores datter, at hun bliver ked af det, når hun bliver afvist, men når hun taler om børnehaven virker hun glad og hun er også glad i løbet af dagen, så jeg tænker, at så slemt kan det heller ikke være.
Nu er hun så bare begyndt, at være rigtig strid herhjemme og overfor de børn, som kommer på besøg. Hun bruger rigtig meget ordene ” men så er du bare ikke min ven mere” og i starten undrede jeg mig over den vending, men har så hørt de andre børn sige sådan i børnehaven.
Hun kan heller ikke rigtig finde ud af, at komme overens med andre børn når de leger og hun kan meget nemt “komme til” at skubbe eller slå, hvis det ikke lige går som hun vil og så siger hun bare undskyld bagefter og tror, at så er det i orden igen.
Vi forsøger herhjemm at forklare hende, at man skal behandle andre, som man selv vil behandles og hun skal huske på, at hun gør andre kede af det ved at opføre sig sådan. Hun er en kvik pige, så hun lytter, kan man se, men det er svært for hende at ændre reaktionerne.
Vi er helt med på, at alle børn er forskellige og børn i hendes alder har til tider svært ved fælles leg og at det er normalt, at man kan være en” dårlig” kammerat, når man er 3-4 år, men jeg vil gerne være opmærksom på, at vores datter ikke får taget nogle dårlige menneskelige kvaliteter til sig og at hun ikke skjuler, hvis hun rent faktisk bliver udsat for at være sat uden for sammenholdet i børnehaven.
De har et rum på stuen, hvor de kan høre musik og kravle op i en hule og det rum er aflukket med en dør og der får børnene lov at lege inde med lukket dør, ja formentlig lige så længe de selv vil og der kan altså foregå mange knap så heldige ting uden, at der er en pædogog til at gribe ind, hvis der er behov.
Jeg tænker, at mange konflikter kan opstå inde i det rum og hvis ikke børnene i forvejen har en sund social kultur, kan det ikke være sundt at have sådan et rum. Selvfølgelig skal børn også lære, at håndtere konflikter selv, ingen tvivl, men det mener jeg i den alder sker under voksen tilstedeværelse.
Jeg overvejer at tage en snak med børnehaven, men jeg tvivler på, at de rent faktisk vil sige, hvis der skulle være noget om det og jeg er ikke engang sikker på, at de vil være vidende om, hvis det er det der sker, for de pædagoger, der er på stuen virker ikke som om, at de tager sig at særlig mange andre ting end at være tilstede.
Jeg oplevede faktisk, at en af pædagogerne sagde højlydt, mens alle andre børn sad omkring bordet og lyttede, mens de spiste frugt, at vores datter havde været uartig i dag, fordi hun havde skubbet til en anden pige og at de så måtte tage hende ind fra legepladsen. Det føler jeg lidt er, at udstille hende foran de andre og for mig virker det ikke særlig pædagogisk hensynsfuldt.
Vil I tro, at det er mig, som overreagerer og bare skal tage det stille og roligt, når vores datter stadig er glad og glad for at komme i børnehave eller lyder det for jer, som at der sker noget, som ikke burde foregå i en børnehave?
(Vi har jo kun et barn og har kun været i 1 børnehave og ved ikke om det er helt standard at disse ting sker).
Mange hilsener