Hej Per
Jeg har en søn født 10. november 2009, altså knapt 5 måneder. Jeg ammer ham fuldt ud.
Han har fået en hoste nu, efter et par gange at have haft lidt infektion i højre øje og en lille begyndende snue. Det undrer os, at det kan ske, – vi troede, at amningen beskyttede 100 %.
Hosten startede i mandags. Det er en ru hoste og der er tydeligvis noget i luftvejene. Han har haft 37,4 i temperatur om morgenen. Han sover lidt mere end almindeligt om dagen og spiser lidt om natten nu.
Han spiser fint om dagen.
Vi er i tvivl om, hvad vi skal gøre. Vi bor i Uganda og kunne tage ham til læge, men det er lidt omdstændigt og kan godt være en større risiko end at blive hjemme.
Er det forsvarligt at se tiden an, og hvor længe?