Hej Tina
På det du beskriver, så tænker jeg, at det er "night terror", som I plages af.
Jeg har ikke hørt om så små børn med hallucinationer, uden det har været i forbindelse med påvirkning af stærke smertestillende midler, narkose, etc.
"Night terror" eller mareridt, som det også er, er netop kendetegnet ved, at barnet vågner på næsten samme tidspunkt og ofte indenfor de første par timer, efter det er faldet i søvn om aftenen. Der hvor night terror adskiller sig fra andre mareridt er, at barnet virker vågent, det kan kontaktes og man kan have en samtale med barnet, men samtalen er ikke altid lige fornuftig, for barnet sovver - til trods for, at det virker så vågent.
Vækker man barnet, bliver de typisk meget forvirrede og ulykkelige.
Så jeg vil anbefale jer, at hvis i nærmest kan stille uret efter hvornår mareridtet starter, så væk jeres datter et kvarter før. Så ved I, at mareridtet typisk kommer kl. 22, så væk hende kl. 21.45. På den måde kan I bryde hendes søvnmønster og for nogle børn er dette kuren, blot at vække barnet en enkelt aften.
Lige nu tror jeg, at I kommer til at vække hende under mareridtet og det skaber netop et ulykkeligt og forvirret barn. Hvis hun starter på mareridtet, før I når at få hende vækket, så skal I ikke forsøge at vække hende, men forsøg at få hende til at falde til ro i sengen, så hun sover videre igen, - og kan sagtens tage 20 - 30 minutter, præcist som I beskriver det.
Børn, der lider af Night terror kan typisk ikke huske de natlige mareridt om dagen, med mindre de netop er blevet vækket. Hjælper man barnet med at sove videre, uden at tage det op, men blot lægger en hånd på barnet (hvis ikke barnet afviser berøring, for det er ikke unormalt under night terror) og forsøger stille og roligt, at tale barnet til ro, så kan barnet typisk intet huske af mareridtet dagen efter.
Men det er hårdt som forældre, at være vidne til det ulykkelige/urolige barn med mareridt, - så skynd jer at få vækket hende 15 minutter før I forventer mareridtet og se, om det ikke hjælper.
Håber I fremover får nogle mere rolige nætter og ellers er I meget velkomne til at skrive igen.
Mange hilsner
Vibeke Samberg
sundhedsplejerske, cand.scient.soc.