Hej Marion
Jeg vil kalde mig selv en lidt frustreret mor her for tiden, og måske kender jeg selv allerede grunden, men det kunne været rart med en fagpersons blik på situationen.
Sagen er den at vi har en dejlig datter på 19 mdr.
Hun har altid været glad og frisk og hurtig til at lære.
Her for en måned siden fik vi af vide at vores elskede dagpleje var blevet fyret pga. nedskæringer. Det var vi rigtig kede af, vores datter skal starte et nyt sted med de andre børn fra dagplejen efter ferien.
Ugen efter fik jeg beskeden til en scanning (jeg var gravid) at fosteret var dødt, og jeg skulle have en medicinsk abort. Det har vi så sloges med i 2 uger (fik en medicinsk abort 2 gange, da det ikke virkede) og her i 3 ugen, fik jeg til sidst en udskrabning. Så nu er det endelig over.
Men jeg havde en del ondt og både mig og hendes far var kede af det, og der var bare så mange ting, der væltede, plus jeg blev indlagt i et døgn, da der var mistanke om blodprop i hjernen (der var ikke noget).
Men vores datter har i den periode været svær at tilfredsstille, hun har virket som om hun ikke ved hvad hun vil, og svært ved at holde et fokus punkt på fx en bestemt leg. Hun har let til at skrige (virkelig højt), og det kan være over ingen ting. Og hvis vi siger til hende, at det må man ikke, så slår hun, og det kan hun også finde på at gøre, uden at vi har sagt noget til hende.
Jeg tror selv på at hun kan mærke, at vi ikke har været os selv i den periode, og at der er sket noget nyt i dagplejen. Og det er klart, hun er frustreret. Men jeg aner ikke hvad jeg skal gøre for at vi er tilbage i den gode rytme og stemning.
Jeg aner ikke hvad jeg skal stille op når hun begynder at skrige eller slå. Hun er vores første barn. Heldigvis har vi alle 3 sommerferie sammen i 3 uger, fra i dag af, så håber at det også hjælper lidt på det.
Lige nu håber jeg på gode input ude fra. Efter aborten er jeg blevet mere lettet og kan tænke på andre ting nu, så det hjælper lidt på mit humør.
