Mellemørebetændelse opstår let i tilslutning til forkølelse hos spæd- og småbørn. Alene på grund af de trange pladsforhold hos det lille barn kan en infektion let brede sig. Slimhinderne hæver og lukker derved “det eustachiske rør” som er det rør, der forbinder mellemøret med næsehulen/svælget.
Et barn med mellemørebetændelse kan få feber, være uroligt og forpint af smerter. Nogle gange kan man observere, at barnet græder, når det bliver lagt ned, fordi det provokerer smerterne i øret. Hvis et barn har feber, vil lægen rutinemæssigt kigge i ørerne for at se, om trommehinden er rød og eventuelt buler frem som tegn på en mellemørebetændelse.
Behandlingen er næsedråber for at få de hævede slimhinder til at skrumpe lidt,. Eventuelt kan du give dit barn paracetamol fx Panodil til at tage smerterne. I nogle tilfælde vil man anbefale penicillin ved mellemørebetændelse.
Mindre børn kan få kronisk væske i mellemøret, når den akutte betændelse er overstået. Væske i mellemøret kan forhindre barnet i at have normal hørelse. Og det er væsentligt, at forældrene er opmærksomme på, om barnet har sin fulde hørelse. Er der tvivl om hørelsen, må lægen og eventuelt en speciallæge eller specialklinik med særlig ekspertise indenfor hørerproblemer hos småbørn, kontrollere om barnet hører normalt. Hvis barnet ikke hører lydene normalt, kan det gå ud over barnets hørelse, og selvfølgelig også hvordan barnet opfatter sproget og de sproglige lyde. Behandling af længerevarende væske i mellemøret vil sædvanligvis bestå i indsætning af et lille plasticrør (dræn) i trommehinderne, så trykket udlignes i mellemøret, og trommehinden igen kan svinge og transportere lyden videre, så barnet kan høre.