Kære Moren til det tavse barn
Din mail efterlader mig med et helt konkret spørgsmål: Hvad siger din sundhedsplejerske til din søn og hans tavshed? Finder hun noget påfaldende?
På det du beskriver, danner jeg mig også et billede af en dreng, der er mere tavs end gennemsnittet af børn i denne alder. Børn er meget forskellige af temperament og nogle er længere tid om at opnå nogle færdigheder end andre, men hvor det stadig falder inden for normen for, hvad der er normalt.
Det er nogle fine observationer, du har gjort dig. De kan være prægede af, at du har følt dig utilstrækkelig, da han var nyfødt og nu prøver at finde en masse ”spor” efter dette.
Men jeg kan berolige dig med, at din søn formentlig har haft det fint i sin fars selskab, da han var nyfødt. Han har på ingen måde følt sig alene og forladt, da han er blevet passet af far og har af ham fået plejet alle de behov, et nyfødt barn har.
Når du er bekymret, så kan det påvirke din søn, så du skal have gjort noget ved din bekymring, så hurtigt som muligt. Og hold fast i din bekymring, indtil du får en forklaring, som kan give dig mening, på det du ser, for måske har du en dreng, der har et problem.
Din sundhedsplejerske vil kunne hjælpe dig med at finde frem til, hvem der vil være den bedst egnede til at vurdere din søns udvikling, om han er alderssvarende, etc., der hvor du bor. Hun ved hvilke tilbud, der er i den kommune/den region, der hvor du bor, til et barn i denne alder.
Mange hilsner
Vibeke Samberg
Sundhedsplejerske, cand.scient.soc.
