Hej Else.
Jeg har en dreng på 1 år, som sover meget dårligt. Om dagen sover han stort set ikke i vuggestuen – kun ca. 15-30 min. – og om natten vågner han op mange gange: fra han kommer i seng ca. kl. 19 græder han og står op i tremmesengen op til 5 gange, inden han ca. kl. 23-24 bliver helt utrøstelig og næsten ikke vil trøstes eller have sut.
Prøver jeg at berolige ham i sengen, bliver han meget gal og græder. Tager jeg ham op, bliver han ligeledes gal og græder og bliver stiv i kroppen og kaster sig fra side til side. Det eneste der så hjælper her, er MME i flaske, som får ham til at holde op med at græde og falde til ro.
Det er så hjerteskærende at opleve, at han er så ked af det, og jeg næsten ikke kan trøste ham. Lægger jeg ham tilbage i sengen, starter det desværre forfra, og det der hjælper i denne situation, er at han kommer over i vores seng og sover. Han sover temmelig uroligt, men han sover der indtil ca. kl. 05.30-06.
Fra han var ca. 4 måneder, har han sovet igennem fra kl. 19-06, men siden han er startet i vuggestue for næsten 3 måneder siden, har hans søvn udviklet sig som ovenstående. Når han kommer hjem fra vuggestue ca. kl. 14.30-15, sover han til gengæld ca. 2 timer på sofaen, men jeg ville jo gerne have, at han tager sine middagslure i vuggestuen i stedet for hjemme, for det virker som om han bliver alt for træt/udkørt, når han ikke får sovet mere i vuggestuen i løbet af dagen.
Han er en stor dreng (ca. 85-90 cm og 13+ kg), spiser rigtig godt i løbet af dagen og er meget glad og tilfreds – men søvn er et problem både for ham og os.
Kan du give os nogle gode råd til at gøre hans søvn bedre, så han kan sove i vuggestuen og om natten i hans egen seng, som står i vores soveværelse, da det gør ondt at se ham være så ked af det.
Hilsen