Kœre Else
Du har snart hjulpet os med mange problemstillinger, og her kommer endnu en…..
Ellers faktisk har vi to spørgsmål: Først kan jeg lige fortœlle, min datter er 23 mdr, utrolig aktiv, ordene fra vuggestuen er “hun klarer sig selv, hun okser rundt, hun er glad og venlig, men hun har svœrt ved at koncentrere sig om at lege med det samme i mere end 2 min af gangen, så er hun videre til nœste udfordring.
Hun elsker at vœre ude og bevœger sig altid hen til alle de farlige steder, puslespil og historier er for kedeligt”. Sådan er hun også derhjemme, altid fart på.
Eneste forskel er, at nede i vuggestuen kan de få hende til at side ved bordet når der spises, hjemme siger mad hende INTET…medmindre det er en chokoladekiks!!!!
Min datter er som nœvnt nu 23 mdr. Om 5 måneder kommer der en lille ny til, og allerede nu er vi lidt “bekymrede” ved tanken, da vores datter konstant krœver vores opmœrksomhed, og for det meste er det kun mor der dur. Far må hverken putte eller hjœlpe- stort problem! Vi tœnker at når den lille ny kommer, så må vi vœre gode til at inddrage vores datter og lade hende vœre en del af det hele.
Men som tingene er nu, så gider hun f.eks. ikke spise medmindre vi nœrmest “tvinger” hende, og når der er en lille, ja så har jeg jo nok ikke tid til at fise rundt efter hende og få hende til at spise. Men det er måske også meget godt!!!
Samtidig er hun ikke så god til at lege alene, man skal ofte sidde sammen med hende, og det vil jo også œndre sig. Vi forsøger konstant at sige til hende, at “mor er lige ude i køkkenet og lave mad, du kan godt lege alene” og lignende måder. Tror hun har fået for meget opmœrksomhed som lille, og nu er det vanen!
Har du nogle gode ideer til hvordan man bedst muligt får en lille ny til at spille ind i en familie hvor den store pige er så synlig? Vi har også lidt problemer (syntes vi selv) med emnet TV. For ca. 1 mdr siden kom interessen for tv, og det er for sin vis ok. For når hun kommer hjem fra vuggestue ved 16.30 tiden er hun virkelig trœt, og hun får lov at sidde i køkkenet og se lidt bamse eller traktor, mens jeg laver mad. Om det er ok, det ved jeg ikke, men hun er så trœt, så det er en god afslapning for hende, og eneste tidspunkt hvor hun faktisk kan sidde stille i nœsten 30 min- utroligt, det har vi aldrig oplevet før.
Problemet er så når det er madtid, så er det nœsten umuligt for hende at forlade tvet. Vi fortœller på en pœn måde, at nu skal vi spise og tv skal slukkes, og hun går i spåner. Det lykkedes os at få hende til bords, men efter 1 bid siger hun “tak for mad” og vil ned og hen til tv. Vi er hårde og siger nej, men det ender jo så med at hyggestunden om bordet œndrer sig til at min datter går i spåner, må sidde hos mig mens jeg spiser og hun får selv intet at spise.
Efter maden bliver hun gjort natteklar og får lov at se bamse inden hun skal puttes. Samme problem har vi til morgen- det første hun siger når hun vågner er “traktor” (tv), og vi vil ikke have at hun ser tv i hverdagene til morgen. Hun bliver ofte ked af det og ender med ikke at spise morgenmad. Men der skal altså ikke tœndes for det tv!
Til aften siger jeg ofte “du skal spise din mad før du kan se tv”….og det er jo en trussel, som vi andre steder har lœrt man ikke må komme med- men hvordan søren skal man så forholde sig? Det går mig meget på det her med tv, da jeg virkelig ikke syntes hun skal vœnnes til tv konstant. Og mad er jo vigtigt og vil gerne have en rytme hvor vi alle spiser sammen.
Hun har aldrig gidet mad, og nu med tv så er interessen faldet endnu mere. Har du nogle gode råd? Jeg føler mig som en elendig mor, da jeg ikke kan lykkedes med at samle os alle om bordet, det er mit største ønske. Og det her med trusler- jeg er i tvivl om hvordan jeg skal gøre, pt, er trusler det eneste der virker en smule nu, og føler bare ikke det er ok at gøre det sådan.
På forhånd tak…og undskyld denne lange historie 🙂