Hej
Jeg har en lille datter på 4 måneder. Hun har været god til at sove lige fra starten, men nu tager det efterhånden længere og længere tid for hende at finde ro.
Når hun er træt, kaster hun hovedet frem og tilbage. Det hjælper lidt at give hende en bamse eller min hånd, som hun så knuger, alt hva hun kan, men hun blir hurtigt urolig igen.
Hun er ikke ked af det, – hun ligger bare og vrider sig og kan ikke komme ind i søvnen.
Hun sover ca. otte timer om natten, en time til formiddag, tre timer til middag, en time igen efter aftensmad. Gør vi noget forkert? Og er det normalt?