Hej Marion
Jeg har to børn en datter på 11 og en søn på 7.
Min søn på 7 år er lidt af en udfordring for tiden. I skolen hører vi kun godt. Han går i BH klassen og får ros for at være dygtig til at høre bogstaverne i ord. Vi får også kun af vide, at han opfører sig pænt, og han slås aldrig med nogen.
Han kan være lidt en politimand overfor de andre børn, med hvad man må og ikke må.
Derhjemme, derimod, har vi problemer med ham. Han vil have al opmærksomhed hele tiden, og bliver sur og tvær hvis jeg f.eks. ikke vil lege med ham. Jeg har måske nok været for slem til at være der for ham hele tiden, men jeg synes, jeg har ændret på det.
Det går ud over vores datter, fordi hun godt kan lege selv, og ikke hele tiden kræver min tilstedeværelse, men jeg får rigtig dårlig samvittighed over for hende.
Jeg har som sagt ændret på min opførsel, så jeg ikke hele tiden danser efter min søns fløjte, men jeg synes i stedet, jeg hele tiden skal skælde ud og forklare ham, at hele verden ikke drejer sig om ham.
Min mand bedre til at skælde ud og være vedholdende end jeg, men jeg synes ikke, det virker. Jeg synes i stedet, min søn bliver sur på sin far, og trækker sig væk fra ham i stedet, og det synes jeg, er synd.
Min mand føler sig som den onde, men jeg skælder også ud. Det virker bare som om at vores søn opfatter vores skæld ud på to forskellige måder. Han virker som om, han bliver ked af det, når jeg skælder ud, men han glemmer det bare hurtigt. Når min mand skælder ud, bliver han også ked af det, men efterfølgende bliver han sur på sin far, og synes han er uretfærdig.
Vi har altid lært vores børn, at de skal dele med andre og være søde overfor andre, så jeg ved ikke, hvordan jeg skal ændre min søns adfærd.
Hvordan kan vi bedst lære ham, at han ikke skal gå og blive sur over, at vi ikke hele tiden kan se og høre på ham, men at vi også skal have tid til hans storesøster, og alle de huslige ting, der også skal ordnes + i det hele taget tid til at få ro til vores egne tanker (han snakker uafbrudt)?