Kære MLW
I har vist en livskraftig dreng, der ved, hvad han vil. Han viser og fortæller tydeligt, at han har brug for at være sig selv og ikke en del af et tvillingepar. Godt han har fået mulighed for at gå i en klasse for sig selv, hvilket også skolens beretning fortæller – han trives i klassen og i skolen. Og han viser det også ved at være glad, når han er alene sammen med jer.
Jeg tror ikke, at I har gjort noget forkert. Men det forventes ofte af tvillinger, at de skal trives i fællesskabet. Det kan enten være, fordi man tænker, at de nok har de samme behov, eller det kan være, at børnene er blevet tildelt en bestemt rolle: den ene er glad og nem, den anden en bisse eller noget lignende. Det betyder, at de begge hele tiden bliver målt i forhold til den anden.
Måske er jeres dreng træt af at være ’en nem, glad og mild dreng’, som du skriver. Han vil sikkert også kunne udfolde sig som den, der ikke er nem og glad. Mit bedste råd til jer er, at I lader begge jeres drenge være sig selv, at have forskellige interesser, og at I hjælper dem ved at pege på deres forskelligheder uden at sammenligne dem.
Det gøres bedst ved ikke at nævner den anden, når I f.eks. roser eller irettesætter. Tal kun til den, I taler med og til f.eks. ’Tak fordi du hjælper mig’ og ikke ’I er altid så søde til at hjælpe’ eller ’Nu er det tid til at du rydder op’ og ikke ’Nu skal I rydde op’. På den måde hjælper I dem begge til at acceptere hver deres personligheder. Og jeres fine ide med at skille dem ad og lade dem være ’enebørn’ ind imellem, er godt at holde fast i.
Når jeres søn opdager, at det er ok at være sig selv, vil han med stor sandsynlighed kunne slappe mere af over for sin bror, så de kan få gode stunder sammen.
En helt anden ting er, at søskende i perioder helst ser ryggen af den anden og kæmper om forældrenes opmærksomhed. Det gør tvillinger også af og til, og så er der ikke andet at gøre, end at adskille dem. Og så lige til sidst: prøv at lade dem være alene med hver deres venner, uden den anden nødvendigvis skal være med – det kan være svært, fordi det på mange måder er lettere, når de kan være sammen om det meste. Men jeres dreng viser, at han har brug for det.
Mange venlige hilsner
Marion Thorning
Sundhedsplejerske og konfliktmægler