Hvad er årsag til kighoste?
Kighoste er en luftvejsinfektion forårsaget af bakterien Bordetella pertussis og i sjældnere tilfælde af bakterien Bordetella parapertussis.
Hvordan udvikler kighoste sig?
Symptomer på klassisk kighoste er langvarig og voldsom hoste i anfald, heraf den ældre betegnelse 100-dages hosten. Sygdommen starter typisk som en almindelig forkølelse, der bliver tiltagende præget af hoste. Hosten skyldes et giftstof (pertussistoxin) fra bakterierne. Hosteanfald ses ofte om natten, og de kan være ledsaget af opkastninger, eller patienten kan blive blå/rød i hovedet. Patienten kan have svært ved at trække vejret ind (kigen). Sygdommen er som regel ufarlig for større børn og voksne, men kan være alvorlig og er ofte indlæggelseskrævende hos spædbørn. Det er heldigvis sjældent, at der opstår alvorlige komplikationer, og i Danmark er vi gode til at behandle kighoste. Dødsfald sker meget sjældent, og der har ikke været dødsfald som følge af kighoste i Danmark siden 2010.
Har vi kighoste i Danmark?
I Danmark diagnosticeres omkring 1.000 tilfælde om året i år uden epidemi. Den sande forekomst er flere gange højere. Epidemier optræder typisk med 3 – 5 års mellemrum, også i lande med god vaccinationsdækning. På verdensplan er kighoste en meget udbredt sygdom og i udviklingslande en hyppig dødsårsag blandt mindre børn. Kighoste forekommer dog i alle aldersgrupper.
Gravide tilbydes vaccination i uge 32
Da antallet af registrerede kighostetilfælde i 2019, var så højt, at der var tale om en epidemi tilbydes alle gravide kighostevaccination i forbindelse med den 3. undersøgelse hos den praktiserende læge omkring uge 32.
Formålet med kighostevaccination i graviditeten er at beskytte spædbørn i de første levemåneder, før barnet selv kan blive vaccineret i 3-måneders alderen samt inden barnet er fuldt vaccineret ved 12-måneders alderen. Kighostevaccination i graviditeten er sikker for både mor og barn, og medfører god beskyttelse af barnet mod kighoste i månederne efter fødslen. Studier har vist, at kighostevaccination kan forebygge mellem 40 og 90% af kighostetilfælde hos spædbørn. Kighostevaccination i graviditeten er vist ikke at påvirke graviditet og fødsel negativt, ikke at give øget forekomst af komplikationer i spædbarnsalderen og at være sikker ift. amning. Ligesom for andre vacciner er den mest almindelige bivirkning lokalreaktioner på indstikssted.
Tilbuddet om vaccination fortsætter frem til udgangen af 2020.
Smitteveje
Smitte sker luftbårent fra patienter, der hoster. Kighoste er en af de mest smitsomme bakterieinfektioner. Inkubationstiden er 1 – 3 uger, og patienten smitter mest tidligt i det første forkølelsesagtige stadie, men ubehandlet indtil 3 uger inde i det paroxysmale stadie, hvor der er hoste.
Hverken vaccination eller tidligere kighoste giver livsvarig beskyttelse mod ny infektion. Der er derfor formentlig et væsentligt mulighed for smitteophobning for sygdommen hos større børn og voksne, der på grund af tidligere vaccination eller infektion typisk har et mildt forløb af sygdommen. Det er derfor vigtigt at overveje diagnosen kighoste hos større børn og voksne med langvarig ukarakteristisk hoste.
Behandling
Antibiotikabehandling kan være med til at nedsætte smittespredningen, men har ingen eller kun ringe effekt på det enkelte sygdomsforløb. Patienten er normalt smittefri efter fem dages behandling med antibiotika.
Forebyggelse
Den mest effektive forebyggelse er vaccination. Kighoste forekommer dog fortsat i lande med langvarige og effektive vaccinationsprogrammer. I det danske børnevaccinationsprogram vaccineres mod kighoste i 3, 5 og 12 månedersalderen (DiTeKiPol/Hib) samt i 5 års alderen (DiTeKiPol booster).
Beskyttelsen efter en fuld vaccinationsserie er ikke livsvarig, men menes at vare i 4 – 12 år. Personer, som har fået diagnosticeret kighoste, bør undgå kontakt med børn under ét år, indtil fem dage efter behandling er sat i gang.
Det anbefales varmt at lade børn vaccinere mod kighoste. Vaccinerede børn kan få sygdommen, men forløbet er langt mildere(se i øvrigt Vaccinationer). Alle børn tilbydes vaccinationer og helbredsundersøgelser. Se programmet.
Kilder:
Statens Serum Institut – 2013.
www.sst.dk – 2019.