Hej.
Vores datter på 4 år og 3 måneder, har aldrig brugt sut – men nusseklud. Hun har tidligere haft den med overalt, men har det sidste ca. ½ år kun haft den i sin seng. Dvs. hun har sovet med den og hvis hun har været ked af det, har hun også haft mulighed for at gå ind i sin seng og snuse til den derinde. Jeg synes det fungerer fint. Men min mand synes at hun er for gammel til at have en klud – han synes at hun burde kunne nøjes med et sovedyr. Jeg kan ikke se problemet i kluden, når hun netop ikke har den med i børnehave etc. – og hygiejnemæssigt er der heller ikke noget problem, for hun har flere ens klude, så jeg kan vaske dem tit.
Hvad synes du?