Kære Else.
Jeg kunne godt bruge lidt hjælp til at få ændret på min søns sovevaner. Min lille Otto er 4 mdr, han kan tage nogle gode lure om dagen (2-3 timer), men om natten kniber det. Eller han har udviklet et søvnmønster, der ikke passer så godt ind i resten af familiens rytme.
Han falder typisk i søvn ved 19-tiden, hvor han godt kan tage 3-4 timer, hvilket jo er dejligt fordi så har vi noget voksen tid, Efter de 3-4 timer vågner han og skal ammes, hvor efter han falder i søvn og kan tage 2-3 timer. Men så begynder balladen, han vågner en gang i timen eller hveranden.
Vi prøver at give ham sutten, og det kan gå nogle gange, men kun i kort tid, fordi han vil have mad. Han falder altid i søvn igen efter at have spist lidt, og vågner typisk ved 5-tiden, til nogen meget rødøjede forældre.
Er det muligt at rykke hans første lure, så det passer bedre med vores sengetid, og vi kunne få gavn af de første 3-4 timers søvn? Eller skal vi begynde at gå i seng kl 7?
Håber I kan hjælpe os.
Bedste hilsner