Hej Marion
Jeg har en søn, der lige er blevet 5 år. Jeg er i tvivl om hvordan jeg håndtere hans venskab med E, da vores holdning til opdragelse/grad af frihed til drengene ikke stemmer helt overens med E’s forældres.
E bor i nabovænget og cykler/går selv rundt i kvarteret, så han kan godt dukke uanmeldt op for at høre, om de skal lege. Det er mit indtryk, at E’s forældre ikke altid helt ved hvor E er (har f.eks. fået sms’er, hvor de spørger om han er hos os). Vi sørger altid for at lave en legeaftale på forhånd og følger vores dreng frem og tilbage – vi følger også E hjem, hvis han ikke bliver hentet, men det er svært, da han ofte forsøger at løbe fra os.
Jeg har egentlig god tiltro til at vores dreng kan gebærde sig i trafikken, men jeg frygter, at når man kun er 5 år, så kan opmærksomheden smutte, når man lige skal se, hvem der kommer først eller lign. Så jeg synes, det er for tidligt at slippe ham løs på egen hånd – men er i tvivl, om det bare er mig, der er pylret…?
Som sagt så må E selv bevæge sig rundt i kvarteret, så mine bange anelser går nu på, om vores dreng går med rundt, når han besøger E.
Jeg synes, det vil være noget grænseoverskridende at skulle bede E’s forældre om at holde bedre øje med drengene, når de er ved dem – da det jo let vil virke som en kritik af deres opdragelse af E. Jeg vil jo helst heller ikke have, at det skal påvirke drengenes venskab…
Så hvis du har nogle forslag til, hvordan jeg kan bringe det på banen overfor E’s forældre, vil jeg også gerne have dem.
Puha, det blev en lang smøre, men i bund og grund vil jeg bare gerne vide din holdning til, hvornår man bør “give slip på ungerne i trafikken”, samt om man kan tillade sig at “stille krav” til legekammeratens forældre om at sørge for at de ikke går rundt uden opsyn – når deres egne børn tydeligvis gerne må det.