Hej.
Jeg har en lille pige på 13 måneder, og vi har i mange måneder over mange forsøg forsøgt at lære hende selv at falde i søvn i sin egen seng.
Hun har været flaskebarn og havde som vane at falde i søvn, mens hun fik ‘godnatflasken’
Hun puttes nu uden flaske, men skal stadig vugges i søvn i favnen og kan derefter lægges i sin egen seng, som hun har sovet i siden hun var 2 mdr.
Vi har forsøgt at lægge hende, og hver gang hun rejser sig bliver hun lagt igen. Dette resulterer i gråd og så kommer hun op og bliver beroliget og derefter forfra. Problemet er at hun vender sig om på maven og rejser sig op hurtigere, end vi når at slippe hende.
Skal vi bare tage kampen selvom den sagtens kan vare 2 uger, eller skal vi fortsætte som vi gør, og håbe på, at hun en dag lærer det af sig selv?
Hun vågner mange gange om natten, og skal have hjælp til at falde i søvn igen, hvilket er frustrerende. Hvorimod da hun var mindre, havde hun ikke noget problem med selv at lægge sig ned og sove igen, hvis hun vågnede.