Kære Per
Jeg håber sådan, du kan hjælpe mig.
Jeg har en datter, der om ganske få dage bliver 4 mdr.
Jeg er lidt usikker på, hvor hysterisk jeg skal være med hygiejnen set i forhold til risikoen for at min datter skulle bliver smittet med noget, der kan være farligt for hende.
Jeg mener, jeg en gang har læst, at det kan være farligt for helt små børn at blive smittet med toxoplasmose. Jeg kan bare ikke genfinde det sted, hvor jeg fandt informationen. Jeg er så bange for toxoplasmose, fordi infektionen skulle kunne gå ud over øjnene. Er det stadig farligt for hende at blive smittet med toxoplasmose, når hun nu er så gammel?
Jeg tænker, at hun ville kunne blive smittet direkte f.eks. gennem mine andre børns uvaskede hænder efter besøg i sandkasse eller efter deres kontakt med hundelort på fodtøj og lign. Har lige opdaget, at der er hundelort under barnevognens hjul, og den holder lige op ad tørretumbleren -øv.
Jeg er så lidt i tvivl om, hvorvidt min datter kan blive smittet gennem mig via modermælken. Derfor tænker jeg meget over alt, hvad jeg spiser. Jeg spiser f.eks. ikke kød, der ikke er gennemstegt, og jeg spiser kun skrællet frugt etc.
Men hvis nu jeg tager fejl, og det ikke længere er nogen risiko for min datter, hvis hun skulle blive smittet, så vil jeg holde op med at tage så mange forholdsregler og slække lidt på hygiejnen.
Jeg håber, du kan gøre mig lidt mere afklaret.
Venlige hilsner fra