Hej Berit
Jeg skriver, fordi jeg har en dejlig pige på snart 3 mdr.
Men hun har ikke afføring ret tit. De første 3 uger havde hun ofte afføring og gerne hver dag. men så begyndte hendes mønster at ændre sig. Hun gik fra hver dag til hver3-4 dag og til 7 dage og så til 10 dage.
Når der går flere dage end fem, begynder hun at prutte meget og de lugtede meget. Når hun så har afførring, kan hun godt fylde to bleer på engang, Jeg kan nærmest presse det ud af hende ved at køre vaskekluden over endetarmen.
Hun bliver hurtigere ked af det og presser meget, når der går mange dage uden aff.. Hun bliver ammet og afføringen har aldrig været hård.
Jeg har været forbi min egen læge, som har kigget på hende og sagt at hun ikke fejler noget. Han havde ikke mange svar, men da hun ikke havde haft afføring i 10 dage på det tidspunkt, sagde han, at jeg kunne give hende en microlax .
Det gjorde jeg så og selvfølgelig med god effekt, men nu venter jeg igen på afføring på 8 dag og hun er begyndt at blive ked af det igen… jeg håber, du har et godt råd eller en god forklaring på mit problem.
Jeg ved godt, at amme børn ikke behøves at have afføring hver dag , og jeg har forsøgt at cykle , og massere mave samt kold vaskeklud ved endetarmen.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.