Hej med jer
Vi har en søn på 16 mdr. og vi har søgt råd om søvn rytme og putte ritualer alle steder. Hos familien, hos venner, i min mødregruppe og hos vores egen sundhedsplejeske, men ingen ting virker og vi er simpelthen på bare bund nu.
Vi har prøvet alt fra at læse godnat historie til at ligge ved siden af sengen, til at gå ud fra værelset og bare lade ham græde, hvilket han kan gøre i flere timer, han holder ikk bare op.
Heller ikke når han bliver overtræt. Det resulterer i, at han står og kaster op i sin seng af bare hysteri, men alt sammen ender med, at han kommer ind til far og mor og sover i vores seng.
Vi kan ikke finde på flere ting, som kan hjælpe os med at få ham “ud” af vores seng. Han gider ikke sin egen seng og det har han aldrig gjort. Vi flyttede her for 3 mdr. siden og vi tænkte at så kunne vi starte forfra med putte ritualer og at han skulle sove i sin egen seng, det virkede da også tre nætter, og så gad han da ikk det mere.
Vi blev ved med at ligge ham i hans egen seng, – faktisk i en hel måned, men der var ikke noget at gøre. Han græd flere timer og kastede op i sin seng. Vi ved simpelthen ikke, hvad vi skal gøre for at få vores seng tilbage?
Er det måske for tidligt at han skal sove i sin egen seng? Han havde kolik, da han var lille, kan det have en betydning?
Vores sundhedsplejeske fortalte os, at børn sov i samme seng som deres forældre i gamle dage og det er noget “nyt” noget, at mor og far gerne vil have, at deres børn har deres egen seng og skal sove i den.
Man sover bare ikke så fantastisk godt, når man har en lille en i midten. Nu er vores seng heller ikke så kæmpe stor, vi kan lige være der alle tre. Men så skal vi ikke ligge og vende og dreje os i løbet af natten.
Håber virkelig, at i kan hjælpe os.
Med venlig hilsen