Hej
Jeg har en dreng på 2 år og 3 mdr. Han har været hysterisk et stykke tid nu, når han bl.a. skal have skiftet ble, i bad (som han ellers plejer at elske), og når han skal i seng.
Han skriger helt vildt, sparker og vil bare ingenting. Jeg har gået og tænkt på, hvorfor han lige pludselig er sådan… lige fra ørerne til at prøve grænser af… Hvilket nok er en af de ting, han gør, men han er glad hele dagen, og han er som han plejer… Lige indtil han skal i seng.
Men i går tænkte jeg igen over det og kom så i tanke om, at i den samme uge, som det hele begyndte… samme weekend sagde han far for første gang. Han har ikke set eller haft en faderlig figur siden 9-10 september sidste år… (hans far er ikke interesseret i ham)… Og han ser jo at alle de andre børn i hans dagpleje har en far, men det har han ikke.
Jeg er begyndt at sige til ham, at det er i orden han har det sådan, for jeg kan godt mærke, at han er ked af noget. Men jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre med det hele.. Jeg prøver at gøre det hele hyggeligt for ham om aftenen. Nogen gange hjælpe det, og andre gange gør det ikke…
Jeg er begyndt at blive fortvivlet og føler mig tit som en dårlig mor, fordi jeg ikke ved hvordan jeg kan/skal hjælpe ham igennem det… Selvom jeg godt ved at det er jeg ikke…
Men kan det godt være derfor, at han er sådan… fordi han savner en far?? Kan jeg gøre noget, så det bliver nemmere for ham at håndtere, det han er igennem?
Håber I kan hjælpe mig lidt på vej…
mvh