Hej Else,
jeg søger et råd, som så mange andre forældre, angående søvn. Min datter på 20 måneder er nemlig begyndt at græde, inden hun skal sove.
Hun er en sund og rask og aktiv pige. Vi har det ritual, at vi skifter ble og tøj, og går ind på vores (forældres) værelse for at lægge os. Her børster vi tænder og drikker lidt vand og kigger lidt i en bog eller “snakker/leger” lidt.
Jeg slukker lyset og ligger ved siden af og synger en lille sang, når hun beder om det. Men ellers er jeg stille og kigger ikke rigtigt på hende. Men hun har en tendens med at komme med undskyldninger for at stikke af fra sengen. Hun siger, hun vil have mad eller drikke, eller vil have sin dukke osv.
På et tidspunkt for ca. et halvt år siden hvor hendes sprog var mere begrænset, og hun bad om mad, lavede jeg altid noget og tog hende med i køkkenet, men hun spiste aldrig, så jeg kom frem til med tiden at hun sagde, hun var sulten for at komme ud af sengen.
Jeg sørger i øvrigt for at hun er mæt før sengetid og spørger altid inden, om hun er sulten, hvilket hun ofres svarer nej til. Men nu, når hun prøver at kravle ud af sengen, så tager jeg hende og lægger hende ned igen (på en blid måde). Og så græder hun, fordi hun ikke får sin vilje. Jeg holder om hende, når hun vil have det, ellers så lader jeg hende ligge for sig selv, imens hun græder, hvor jeg måske nusser hendes ben eller beroligede hende med min stemme.
Problemet er bare, at jeg ved hun er træt, og lige så snart gråden stopper, og jeg får hende beroliget, falder hun i søvn meget hurtigt. Og jeg når også at få en “bekræftelse” på, at hun ikke falder i søvn trist, ved at bede om et kys eller at hun smiler til mig fx.
Så hvad skal jeg gøre for at undgå gråd?
Er det normalt, og er det okay at hun græder?
Er den metode jeg bruger okay mht. at fange hende på sengekanten og lægge hende på plads igen?
Og har du evt. gode råd til at begynde at lægge hende på eget værelse?
/Mvh.