Hej S
Der er ikke nogen fast regel for, hvor ofte det anbefales, at børn bades.
Det må være barnets behov for et bad, der er styrende for, hvor ofte man putter sit barn i bad. Men ligeså snart børn er blevet "fodgængere" så tilbringer de typsik mere tid med at lege ude og det gør dem også mere beskidte og her kan et dagligt bad være nødvendigt.
I andre perioder leger børn mere inde og bliver måske ikke så beskidte, så der kan 2 - 3 gange om ugen være helt fint.
Når du oplever, at din datters hud irriteres af badet, så er det oplagt at spørge dig, hvad putter du i badevandet? Olier eller sæbe, som hendes hud irriteres over?
Det er sjældent, at huden irriteres over vand, men oftere det, der er i vandet.
Har man et barn med eksem ,så kan det nogle gange hjælpe, at vaske eksemhuden med en uparfumeret sæbe for at holde huden ren. Men som man efterfølgende skyller af under bruseren, så alle sæberester fjernes.
Hvis dine piger hygger sig med at sidde i badekar sammen, så overvej om du skal afslutte badet med, at pigerne skylles med bruseren, så badekarsvandet skylles af huden og der ikke sidder olie/sæberester i huden, der generer en sart hud.
Mange hilsner
Vibeke Samberg
Sundhedsplejerske, cand.scient.soc.