Hej Else.
Jeg har muligvis skrevet det, så det kunne misforstås, men det er HAM der leger og har en fest og løber rundt, når han står op efter han er lagt.
Jeg tager ham derimod kærligt, men bestemt, i hånden og følger ham tilbage i seng, for når man først er lagt, er der ikke mere leg at hente! Jeg siger ikke andet til ham, end “du skal blive i din seng, godnat”, eller “nu skal du sove”, og putter ham, for netop ikke at give grobund for at vi skal snakke. Og det gør jeg så mange gange det kræves før han bliver der. Så det er sådan set ikke det konsekvente vi har problemer med, vi er altid konsekvente og har derfor heller aldrig de store kampe i hverdagen, for han ved godt hvor han har os. Men han står måske bare op af sengen, fordi han kan, og fordi han lige skal se hvad der sker, og hvad vi laver inde i stuen.
Han er super kvik og forstår udmærket betydningen af, at vi tager noget fra ham. F.eks hvis han bruger en bil som hammer, forstår han godt når vi tager den, hvis vi har bedt ham lade være, og han ikke stopper.
Men faktisk er problemet måske løst, siden jeg skrev, har han blevet i sin seng hver dag.
Se ogsådel 1 af spørgsmålet.
Hilsen