Hej Else
Jeg har en fantastisk datter på snart 11 måneder, som er utrolig let og glad – når bare mor eller far er der.
For lige siden hun var omkring 4 måneder gammel, har det været helt umuligt for andre at holde hende, uden hun begynder at græde meget, også selv om vi står lige ved siden af. Og det gælder alle mennesker – også bedsteforældre, som hun har været sammen med en uge, får ikke lov til at tage hende op på armen.
Hun elsker at charmere, røre ved og lege med andre mennesker, men de må bare ikke holde hende, og hun holder hele tiden øje med, om min kæreste eller jeg stadig er lige ved siden af hende. Og hun har altid været vild med at være ude blandt mange mennesker og på cafeer mm., men igen skal vi bare være lige ved siden af.
Hun er blevet passet af en privat børnepasser, siden hun var 8,5 måneder – lige da separationsangsten var blevet rigtig stor, så timingen med pasningsstart var utrolig dårlig. Min datter græder ikke, når vi går, men kræver, ifølge passeren, meget underholdning.
Indtil hun begyndte med pasningen, syntes jeg, at hun var meget god motorisk og lå altid på maven og legede, men ifølge passeren nægter hun at ligge på maven under pasningen. Og da hun er meget stædig og temperamentsfuld (og ikke mindst udstyret med en kraftig stemme), lader passeren hende sidde op og lege.
Det betyder også, at hun endnu ikke kravler, da hun jo kun øver sig, når vi kommer hjem.
Nu er de store spørgsmål så, hvor længe vi kan forvente, at separationsangsten varer? Er det noget, som vi kan gøre for at afhjælpe det? Og er det et problem, at hun stadig ikke kravler – både i forhold til separationsangst og almindelig udvikling??
Hendes storebror havde aldrig nogen form for separationsangst og kunne gå fra arm til arm, så jeg er lidt på bar bund med denne opførsel.
Tak for hjælpen
Vh