Kære ulykkelige veninde!
Det er ikke muligt for mig at svare på, hvorfor din venindes datter simpelthen skriger, når du nærmer dig. Men jeg kan godt komme med nogle fif til, hvordan du kan gøre, for at det måske holder op.
For det første, så skal du lade initiativet være op til din venindes datter, det er hende som kontakter dig og ”giver bolden op”. Ikke noget med, at du kigger på hende, smiler til hende eller endnu værre forsøger rent fysisk at nærme dig hende. Du holder dig i baggrunden og fx snakker med din veninde (hendes mor), du drikker kaffe eller er optaget af andet, måske koncentrerer du dig henkastet om et stykke legetøj, som du tænker, hun vil synes, er interessant at kigge nærmere på. Og så ser du, hvad der sker. Hvis hun ikke nærmer sig dig, eller hvis hun undlader at kigge på dig, eller hun negligerer dig, så skal du lade være med at gøre yderligere. Det betyder, at du accepterer hendes grænser og tager hende, som den hun er.
Jeg er ret sikker på, at hun efterhånden vil blive nysgerrig efter at komme i kontakt med dig. Og så er det hende, der kontakter dig. Og dig som reagerer forsigtigt på det, og I så på den måde forsøger at nærme jer hinanden. Du skal gøre sådan hver gang i skal være sammen i den nærmeste tid. Så vil hendes fortrolighed med dig helt sikkert vokse.
Jeg kan selvfølgelig ikke gætte, hvordan det er præcist for dig og din venindes datter. Men hendes uvilje mod dig kan måske være noget med din stemme, din lugt eller andre ting ved dig, som får hende til at være betænkelig, når du nærmer dig. Det er også en mulighed, at du har haft for vane at komme for ”tæt på – for hurtigt”, det er der nogle børn, som reagerer stærkt på.
Jeg håber, at I finder en god kontaktform med hinanden.
Held og lykke med det.
Bedste hilsner
Else Guldager
Sundhedsplejerske ph.d.