Hej Fagpanel,
Vores dejlige datter på 8 år har, siden hun var ganske lille (3 år), haft en slem vane med, at pille i må knopper/stik indtil der kommer sår.
Og så holder hun såret ‘ved lige’ ved at pille skorpen af igen og igen. Det er tit lige inden, hun falder i søvn . Det er især på armene, men nu også benene.
Resultatet er, at hendes små arme og ben er fyldt med røde, mærkelige sår – som også danner ar.. Det ser grimt ud og hun er også selv ret ulykkelig over det. Vi har prøvet alt fra at sætte plastre på, give hende handsker på, klippe neglene helt ned, give hende langærmede bukser og trøje på til ren og skær bestikkelse. Intet hjælper.
Har I et bud på hvordan vi får brudt denne grimme vane – og har I om hørt om noget lignende før? Jeg har overvejet om det kan være noget nervøst eller neurotisk – men hun stortrives i al almindelighed. Er meget social og er glad for sin skole. Spiser godt og virker i det hele taget glad.
Glæder mig til at høre fra jer.
Med venlig hilsen